23948sdkhjf

Tørkeskader giver risiko for katastrofehøst

Dansk landbrug kan være på vej mod den dårligste høst siden 1992. I flere landsdele er der udbredte tørkeskader i de danske kornmarker.
Eksperter vurderer, der kan blive tale om den værste høst siden 1992.

- Det er den værste situation siden 1992. Tørken er tilmed begyndt langt tidligere i år end i 1992, og derfor kan det gå helt galt, påpeger Helge Lorenzen, chefkonsulent for planteavl i Landbosyd.

- På de lette sandjorde er der allerede sket uoprettelige skader på kornet. I store områder er kornet gået ud, og situationen forværres dag for dag. Situationen er den værste siden 1992. Hvis tørken fortsætter en uge mere, er vi på randen af en katastrofe, vurderer Jørgen Evald Jensen, chefkonsulent for planterådgivningen i Landbonord.

En dårlig høst vil føre til højere priser på korn, hvilket vil være særdeles kritisk for de danske svineproducenter. De har det seneste år tabt milliarder af kroner på grund af lave svinepriser og høje foderpriser. Hvis høsten slår fejl, får svineproducenterne mindre korn ud af deres egne marker, og de bliver derfor tvunget til at indkøbe mere foderkorn til høje priser, skriver EPN

Kilde: EPN

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079