23948sdkhjf

- Jesper kan have alt det i hjernen, vi andre ikke kan

Travl fødevaredirektør har nu kone-hjælp på fuld tid
Når indehaveren af fødevarevirksomheden Skagen Køkkenet, Jesper C. Winter, ikke er sammen med sin familie, så arbejder han. Længere er den sådan set ikke.

- Der er familien, og så er der mine virksomheder. Jeg bruger ikke tid på andre ting, konstaterer ildsjælen fra Skagen, som konstant har ualmindeligt mange bolde i luften. Ud over madproduktionen i Skagen Køkkenet handler det blandt andet om Skagen Fiskerestaurant, om Skagen Bjeskeri, om en karriere som kogebogsforfatter og om en ny cremeserie baseret på fødevarer,

Hvis man spørger ham, hvad det er, han kan, som andre ikke kan - så svarer hans kone, Didde, meget gerne på hans vegne:

- Han kan indeholde det i hjernen, som vi andre ikke kan.

Jesper C. Winter modsiger hende ikke, men supplerer med at nævne, at han er god til at holde hovedet koldt og at fokusere.

Sagde bankjobbet op

Didde Winter er uddannet bankrådgiver, men sagde i april sidste år sit job op for at hjælpe på fuld tid med det administrative. Og så hjælper hun også med at få gode ideer og holde Jesper C. Winter opdateret på trends og muligheder.

- Jeg går i små specialbutikker i udlandet, for eksempel i London, Så får Jesper pænt mange sms'er om, hvad jeg støder på, fortæller hun.

De beskeder får Jesper C. Winter også tid til at læse, selv om hans døgn nærmest er fyldt til bristepunktet med opgaver.

Han har ikke tal på, hvor lang hans arbejdsuge er.

- Jeg tæller ikke. Jeg har læst, at en politiker arbejder 70 timer om ugen. Dér er jeg nok noget over ...

- Men jeg klager heller ikke. Man møder simpelthen så mange spændende mennesker i den her branche, fastslår skagboen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094