23948sdkhjf

Ny øl til ære for danske krigsveteraner

Overskuddet går til at støtte tilskadekomne soldater
En ny øl med navnet Medalje-øl bliver nu produceret på Thisted Bryghus. Den skal anerkende danske krigsveteraners indsats, og salget skal støtte de veteraner, der har fået enten fysiske eller psykiske men efter at have været udsendt, skriver TV Midtvest på sin hjemmeside.

Lanceringen falder sammen med beslutningen om, at veteraner, der har været udsendt for Forsvaret i perioden 1948-2009, skal anerkendes med en medalje for international tjeneste. Derfor står der også "1948-2009" på medaljeøllens etiketter.

Det tidligere socialdemokratiske folketingsmedlem Jens Christian Lund, som også har en lang karriere som soldat bag sig, står bag ideen til den nye øl

- Jeg synes, det er deprimerende at der er 32.000, der får en anerkendelse som dronningen har givet dem, og så er der ingen mennesker, der ved det. Derfor har jeg prøvet at markedsføre det fra i dag, så det kan blive landskendt i hele verden, at der er nogle mennesker, der har betydet så meget for verdensfreden og for erhvervslivet i Danmark, siger han til tv-stationen.

Efter planen skal medalje-øllen sælges af lokale soldaterforeninger over hele landet, og hele overskuddet gør til at hjælpe veteranerne.

Der er indtil videre produceret 5.000 medalje-øl.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062