Halal er blevet en milliardindustri, som ingen taler om
Frygt for skandalesager gør, at halalpraksis i vidt omfang er mørkelagt
Modelfoto: Colourbox
Halalindustrien er vokset frem i løbet af de seneste 10-15 år, men aktuelt har en kombination af virksomhedernes kommercielle interesser og politisk frygt for skandalesager ført til, at såvel den danske som internationale halal-praksis er ureguleret og i vidt omfang mørkelagt. Det skriver Kristeligt Dagblad.
- Halal er et vanskeligt emne for de store virksomheder. På den ene side vil de gerne leve op til kravene af kommercielle grunde, og på den anden side ved de godt, at det er følsomt blandt mange forbrugere i Vesten. Men under alle omstændigheder rækker markedet for halal langt ud over, hvad der serveres i danske børnehaver og på danske hospitaler. Det er simpelthen en ny global fødevarestandard, siger lektor ved Roskilde Universitet Johan Fischer, som har skrevet flere artikler og bøger om den voksende halalindustri, til avisen.
Da det i 2013 kom frem, at Hvidovre Hospital udelukkende serverede halalslagtet oksekød til patienterne, stillede flere politiske partier krav om halal-mærkning, men forslaget strandede i EU.
I dag, to og et halvt år senere, er både praksis for halalproduktion og det voksende marked for halal-godkendelser imidlertid fortsat ukendt. Herhjemme har hverken fødevaremyndigheder eller brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer nogen samlet opgørelse over halal-markedet.
Når den udbredte halal-praksis både herhjemme og internationalt fortsat er ukendt for mange forbrugere, skyldes det også, at halal-debatten politisk set er meget følsom, vurderer professor i bioetik ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og tidligere formand for Dyreetisk Råd Peter Sandøe.
