23948sdkhjf

BREAKING: Arla skærer 500 stillinger med ny strategi

Nedskæringer rammer bredt i Arlas organisation, hvor der skal skæres 500 funktionærstillinger. Ny topledelse udpeget.
Som en del af en ny strategi frem mod 2020 vil Arla skære op imod 500 funktionærstillinger ud af i alt 7.000 funktionærer. Det oplyser Arla i en meddelelse.

Nedskæringerne vil ramme bredt i organisationen, men timelønnede ansatte i produktion og transport bliver ikke direkte berørt. Forandringerne er nødvendige under de "ekstremt barske forhold" for ejerne, lyder det fra topchefen.

- Arla er vokset markant i de seneste år, både organisk og især via fusioner. Nu er vi i en situation, hvor der produceres mere mælk på globalt plan, og i Europa oplever vi et enormt pres på priserne og en meget lille vækst i efterspørgslen, hvilket betyder, at konkurrencen er benhård. Forbrugerne stiller større krav, og kunderne forventer bedre service, så vi er nødt til at være mere fleksible og omkostningseffektive for at forblive konkurrencedygtige. Derfor optimerer vi nu vores arbejdsgange for at forblive i toppen af listen over kundernes foretrukne samarbejdspartnere, siger Arlas topchef, Peder Tuborgh, i meddelelsen.

- I takt med, at vi bliver mere effektive og reorganiserer virksomheden, forventes det, at et markant antal af stillinger kan skæres fra. Vores fokus er lige nu på de kolleger, som bliver berørt af det her, og de vil hurtigst muligt få besked. De berørte medarbejdere vil få Arlas fulde støtte i processen, fastslår Peder Tuborgh også.

Forandringerne begynder i Arlas topledelse. Peder Tuborgh har samlet et nyt Executive Management Team, hvor specifikke funktionsområder er repræsenteret, og hvor de kommercielle markeder er organiseret i to geografiske områder: Europa og International. Der er syv medlemmer i det nye team, en reducering fra de tidligere ni personer, og ansvarsområderne er fordelt på følgende måde:

- Peder Tuborgh, administrerende direktør og ansvarlig for MMT (Milk, Members & Trading)
- Povl Krogsgaard, vice-administrerende direktør og ansvarlig for Global Supply Chain
- Natalie Knight, koncernfinansdirektør (CFO)
- Ola Arvidsson, HR & Corporate Affairs
- Hanne Søndergaard, Marketing & Innovation
- Peter Giørtz-Carlsen, Europa
- Tim Ørting Jørgensen, International

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079