23948sdkhjf

Sandwichkæde fandt produkter, "vi ikke selv har fantasi til at udvikle"

Nadias Sandwich var på messe og fik "hemmelige" ideer med hjem
Sandwichkæden Nadias, der driver syv sandwichrestauranter og to salatbarer i Aalborg og Hjørring, brugte onsdagens cateringmesse i Aalborg til at lede efter nye muligheder.

- Vi er her både for at holde vores leverandørnetværk ved lige og for at se, om der er nogle gode nyheder. Vi er meget afhængige af, at leverandørerne er innovative på vores vegne, og vi gør hos Nadias en stor indsats for at følge med strømninger og tendenser i tiden sagde udviklingschef Kim Jönsson til Food Supply. Han var på messen sammen med Nadias ejere, ægteparret Pia og Adnan Jabr.

- Faktisk har jeg allerede set et par produkter, som vi ikke har fantasi til selv at udvikle, tilføjede udviklingschefen, som gerne ville lade være med at fortælle, hvad det handlede om.

- Der er vi lige lidt diskrete. Men det er noget, som jeg godt kan se i vores butikker og produktionsflow, nøjedes han med at sige.

Nadia-kæden har cirka 110 ansatte. Den er opkaldt efter Pia og Adnan Jabrs datter.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094