23948sdkhjf

Fredagsslik: Ingen personer er blevet syge

Bland-selv-slik giver skandaler, men ikke sygdom
Gammelt slik ompakkes i uhumske kælderrum. Fusk med moms. Udeklareret indhold af allergifremkaldende stoffer.

De dårlige sager har stået i kø i forbindelse med bland-selv-slik-kioskerne, der skyder op som paddehatte i gadebilledet, og de seneste måneder har Fødevarestyrelsen og Skat afsløret omfattende fusk i branchen. Men selv om slikket i nogle tilfælde er for gammelt, og ikke alle husker at bruge plastikhandskerne i kioskerne, er det meget sjældent bakterie-bomber, der ryger i poserne med fredagsslik, skriver Metroxpress.

Fødevarestyrelsen har i hvert fald "aldrig" sporet tilfælde af maveinfektion eller andre sygdomsudbrud – for eksempel Weils-sygdom som udspringer fra rotteurin – til bare én bland-selv-slik-kiosk.

Det konstaterer leder af Fødevarestyrelsens Rejsehold Michael Rosenmark.

- Sandsynligheden for at blive syg af bland-selv slik er lille. Vi har ikke nogen dokumenterede tilfælde, siger han til Metroxpress.

Fødevarestyrelsens erfaringer underbygges af en stikprøvetest fra tre bland-selv-slik-kiosker i København, som Metroxpress har foretaget. Euro-fins Steins Laboratorium A/S, som har analyseret prøverne, fandt ingen sygdomsfremkaldende e-coli-tarmbakterier, tarmbakterier fra bakteriefamilien enterobacteriaceae eller stafylokokker.

De fleste anmærkninger fra Fødevarestyrelsen skyldes, at ejerne ikke har kunnet dokumentere, hvor slikket stammer fra.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078