Ja til søstjernefabrik på Mors trækker ud
Høring hos EU forsinker projekt
Tilladelsen til fabrikken skal i høring hos samtlige EU-lande indtil 1. juli, inden opførelsen kan påbegyndes.
Tidligere har det været meldt ud, at fabrikken - som Foreningen Muslingeerhvervet sammen med blandt andre Dansk Skaldyrcenter står bag - skulle stå klar til december.
Men så hurtigt tror formanden for Foreningen Muslingeerhvervet, Viggo Kjølhede, ikke, det kommer til at gå.
- Vi håber, at fabrikken er klar i januar 2017. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at nå det, når tilladelsen fra EU er på plads, siger Viggo Kjølhede.