23948sdkhjf

- Scandic Food har solgt tonsvis af uægte honning

Produkt fra Kina var angiveligt bare noget, der lignede
Fødevarevirksomheden Scandic Food har ifølge Ekstra Bladet solgt tonsvis af forfalsket honning fra Kina til danske supermarkeder i en sag, som muligvis også belaster fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

Avisen skriver, at Fødevarestyrelsen i efteråret mødte uanmeldt op på Scandic Foods lager i Vejle og tog prøver af fem slags honning. Analyseresultaterne kom i januar og afslørede, at fire ud af de produkter slet ikke var honning, men et svindel-produkt, som bare ligner.

18.januar var Fødevarestyrelsen klar til at offentliggøre oplysninger om sagen, men det blev der sat en stopper for.

- Vi modtog unormalt mange henvendelser med spørgsmål og argumenter – herunder en byge af spørgsmål fra både virksomheden, dens advokat og Dansk Industri. Det kom i en lind strøm. De satte spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet ved, hvad vi render og laver, forklarer chefen for Fødevarestyrelsens rejsehold, Michael Rosenmark, til Ekstra Bladet.

Kritiske spørgsmål

Også fødevareministeren bidrog ifølge Michael Rosenmark til, at sagen ikke allerede i januar kunne offentliggøres, fordi hun stillede en byge af kritiske spørgsmål til Fødevarestyrelsen.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen afviser over for avisen at have blandet sig uden god grund:

-Jeg blander mig i alt muligt. Det er vigtigt for retssikkerheden, at vi ikke bruger analysemetoder eller fremgangsmåder, der er usikkerhed omkring. Jeg har villet sikre mig, at vi er på fast grund, når vi træffer en afgørelse, der kan være voldsomt bebyrdende for en virksomhed, siger ministeren til Ekstra Bladet.

Scandic Food-direktør Torben Christensen afviser i avisen, at firmaets honning fejler noget som helst. Han mener,at Fødevarestyrelsens test, der er foretaget i Frankrig, ikke virker.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125