23948sdkhjf

FoodTechs fremtids-konkurrence fordoblet

I år får 50 studerende lov til at dyste i fremtidens tekniske løsninger
Når fødevarebranchens største nordeuropæiske fagmesse for brancherelateret teknologi, FoodTech, foregår i Herning i november, bliver der ekstra meget tryk på afdelingen med fremtidens talenter.

Den indlagte FoodTech Challenge, hvor studerende dyster i at udvikle tekniske løsninger, har denne gang 50 deltagere. Da konkurrencen blev afviklet første gang i 2014, var der 25.

For to år siden løb et proteinprodukt med indbygget vandrensning med sejren. Produktet blev udviklet af et hold studerende med udgangspunkt i en case fra virksomheden Dupont.

FoodTech Challenge tager udgangspunkt i virksomhedscases, som løses af studerende på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Konkurrencen skaber dermed grobund for øget samarbejde mellem virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Netop den kendsgerning var i 2014 med til at tiltrække konkurrencens sponsor, Damstahl, der er grossist inden for rustfrit stål.

- Gennem FoodTech Challenge kan vi bidrage til, at unge studerende får stimuleret deres interesse ikke kun for deres studier, men også for hele levnedsmiddelbranchen, der byder både på mange spændende jobs og udviklingsmuligheder. På den måde er FoodTech Challenge med til at styrke dansk fødevareeksport, som er en hjørnesten i dansk økonomi og samtidig i dansk beskæftigelse, siger administrerende direktør i Damstahl Mikael Sthaalros.

I premiereudgaven i 2014 søgte 841 studerende om at være med, og de 25 udvalgte kom fra ni lande. 17 af de 25 fik efterfølgende job i en af de fem virksomheder, som havde en case.

Ved FoodTech 2016 bliver konkurrencen altså dobbelt så stor med deltagelse af 50 studerende. Deltagerne ansøger igen om at være med og sættes efter udvælgelsen sammen i hold á fem studerende.

- En enestående mulighed


FoodTech Challenge strækker sig over tre dage, hvorefter et vinderhold kåres. Men det er en konkurrence med flere vindere, lyder det fra en af de virksomheder, som deltog i 2014.

- Vi lever af mennesker, eller med andre ord: Kvalificerede og veluddannede mennesker. Dem skal vi hente fra uddannelsesinstitutionerne. FoodTech Challenge giver os en enestående mulighed for at se nogle af vores potentielt kommende medarbejdere i et miljø på tværs af uddannelser i et intensivt, virkelighedstro forløb, siger Ulrik Lund Jakobsen, vice president hos en af verdens førende leverandører af procesteknologi, GEA

FoodTech-messen regner med at kunne byde på cirka 300 udstillere, som ventes blive besøgt af omkring 8.000 beslutningstagere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063