23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

K trækker tæppet: Eva Kjer færdig som fødevareminister

Søren Pape afviser, at Kjer kan blive i regeringen, efter at K har udtrykt mistillid til hende

De borgerlige partier er tirsdag aften samlet til krisemøde i Statsministeriet, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har indkaldt dem for at forvisse sig om, at der stadig er flertal bag regeringen, efter at De Konservative har udtrykt mistillid til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

Partiformand Søren Pape Poulsen siger, at han allerede tidligere på dagen har informeret Løkke om, at K fortsat bakker regeringen op. Det understreger han i et interview med DR, som han har fundet tid til at stille op til midt under mødet.

Men selve det, at statsministeren har indkaldt til mødet har fået flere iagttagere til at spekulere i, om statsministeren vil sætte regeringens samlede overlevelse ind på at redde sin minister.

Andre har spekuleret i, om Kjer Hansen måske kan blive i regeringen på en anden ministerpost efter en rokade. Men det afviser Pape Poulsen bestemt. Der bliver ikke tale om at lade Kjer sidde.

- Når man ikke har tillid til en minister, så er hun ikke minister længere. Det står helt klart, siger partiformand Søren Pape Poulsen (K) til DR.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047