23948sdkhjf

Nordens største fødevaremesse bliver endnu større

Menuen er kæmpestor, når Foodexpo inviterer inden for i Herning
Foodexpo-messen, som foregår i MCH Messecenter Herning 6.- 8. marts, har i år flere end 485 udstillere tilmeldt.

Sidst, udstillerantallet lå på det niveau, var i 2008, hvor i alt 478 udstillere deltog. Ved den seneste Foodexpo i 2014 var der 420 udstillere.

- Vi er superstolte over den opbakning, Foodexpo oplever fra hele branchen, siger projektleder Carina Høgsted Kirkegaard.

Hun glæder sig også til et aktivitetsprogram, som tæller blandt andet foredrag fra førende fødevare- og sundhedseksperter, DM og nordiske mesterskaber for kokke og tjenere, paneldebat om madspild samt trendzonen Hede Hotel.

De mange udstillere fordeler sig rundt i otte messehaller og fem temaområder; Øko-hallen, Madspild & Sundhed, Gastronomitorvet, Butikstorvet og WineExpo.

Nye udstillere

Blandt de helt nye udstillere denne gang er det italienske kaffemærke Lavazza:

- Foodexpo er et vigtigt sted for Lavazza Danmark Food Service at være. Vi har pr. 1. januar 2016 udvidet vores aktiviteter, og på messen kan vi over for hele branchen og de besøgende slå det fast. Der møder vi desuden de kontakter, vi rigtig gerne vil have fat i, siger Trade Marketing Manager for Lavazza Danmark Food Service Henriette Linderoth.

Blandt andre nye udstillere finder man det hæderkronede firma Louis Poulsen. På messen ønsker virksomheden at dele ud af sin mangeårige knowhow:

- Lamperne og lampernes udtryk kan være med til at understrege stil og arkitektur i et rum. Man kan virkelig lave rigtig, rigtig meget hygge med lys. siger Mette Rygaard, pr- og marketingansvarlig hos Louis Poulsen.

Foodexpo forventer 25.000 besøgende fra hele branchen.








Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08