23948sdkhjf

Kohberg solgte allergifremkaldende kage

Skal betale 120.000 kroner i bøde for med vilje at have solgt wienerbrød med sulfit
Brødkoncernen Kohberg har fået en bøde på 120.000 kroner, efter at Fødevarestyrelsen på et kontrolbesøg i februar konstaterede problemer med det allergifremkaldende stof sulfit i noget af Kohbergs wienerbrød, skriver Metroxpress.

Ifølge Fødevarestyrelsens kontrolrapport fik Kohberg en mail fra en leverandør af æblemos om, at mosen indeholdt sulfit i en mængde, der krævede mærkning. Men selv om Kohberg selv regnede sig frem til, at æblemosen indeholdt for meget sulfit, trak virksomheden ikke bagværket tilbage, før analyseresultater af wienerbrødet 21 dage senere viste en mængde sulfit, der kræver mærkning.

Administrerende direktør i Kohberg Erik Barsøe Bohsen siger til Metroxpress, at når Kohberg ikke tilbagekaldte wienerbrødet med det samme, så skyldes det, at sulfit fordamper under opvarmning, og wienerbrødet skulle bages, inden det kunne spises. Man regnede derfor med, at den høje mængde sulfit var forsvundet, når wienerbrødet skulle spises
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078