23948sdkhjf

Sulfit-sag: Kohberg giver kunderne en undskyldning

Direktør lover at gøre det bedre i fremtiden efter bøde på 120.000 kroner
I sagen om en bøde på 120.000 kroner, som brødkoncernen Kohberg 4. marts modtog fra Fødevarestyrelsen, rykker Kohberg-direktør Erik Barsøe Bohsen nu ud med en direkte undskyldning til alle kunder.

Kohberg fik bøden, fordi fødevarevirksomheden ikke har overholdt gældende regler om mærkning af fødevarer, tilbagetrækning, underretning af Fødevarestyrelsen og egenkontrol.

- Det er en rigtig kedelig sag, som vi er rigtigt kede af. Og vi tager naturligvis Fødevarestyrelsens afgørelse til efterretning og betaler bøden, ligesom vi med det samme har indskærpet og præciseret vores procedurer, så vi ikke begår samme fejl igen, skulle en lignende situation opstå, siger Erik Barsøe Bohsen i en pressemeddelelse.

Han konstaterer også, at "Kohberg undskylder overfor alle kunder, og lover at gøre det bedre i fremtiden".

Æblefyld

Helt konkret drejer sagen sig om, at æblefyld til wienerbrød, solgt til danske cateringgrossister, har et højere indhold af sulfit, der kræver mærkning som allergen, end det tilladte. Ifølge Fødevarestyrelsens kontrolrapport fik Kohberg en mail fra æblemosleverandøren om, at mosen indeholdt sulfit i en mængde, der krævede mærkning.

Men selv om Kohberg selv regnede sig frem til, at æblemosen indeholdt for meget sulfit, trak virksomheden ikke bagværket tilbage, før analyseresultater af wienerbrødet 21 dage senere viste en mængde sulfit, der kræver mærkning.

Kohberg oplyser i pressemeddelelsen, at virksomheden har brugt det pågældende æblefyld i mere end otte år, og at man ved en fejl ikke er blevet informeret om en ændring i råvarespecifikationen. Da informationen endelig kom fra leverandøren, indsendte Kohberg prøver til testlaboratoriet Eurofins. Her viste resultaterne, at 66 procent af prøverne er under grænseværdien og 33 procent er over grænseværdien, hvad angår sulfitindholdet.

- Ikke solgt til detailkunder

- Da vi fik testresultaterne, satte vi straks gang i processen og kontaktede vores kunder. De danske cateringgrossister er 2. februar blevet instrueret i at destruere produkterne, siger Erik Barsøe Bohsen og tilføjer, at wienerbrødet ikke er solgt til danske detailkunder og således ikke har været at finde i kølediskene i de danske supermarked- og dagligvarebutikker.

Til Metroxpress har Erik Barsøe Bohsen forklaret, at når Kohberg ikke tilbagekaldte wienerbrødet med det samme, så skyldes det, at sulfit fordamper under opvarmning, og wienerbrødet skulle bages, inden det kunne spises. Man regnede derfor med, at den høje mængde sulfit var forsvundet, når wienerbrødet skulle spises









Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094