23948sdkhjf

Royal Unibrew: IPA-øl er afgørende for væksten

Den er ved at blive et holdpunkt på et kæmpestort marked, konstaterer ølchef
Specialøl boomer i Danmark og udgjorde i 2015 størstedelen af de 1.298 nye øl, der blev lanceret herhjemme. Undersøgelser fra detailhandlen viser, at det i høj grad er øl af IPA-typen - India Pale Ale - der driver væksten, konkluderer Royal Unibrew ud fra markedsanalyser, der kortlægger danskernes ølforbrug i 2015.

- Vores tal viser, at IPA er gået fra at være noget eksotisk, der primært henvendte sig til ”early adopters” til nu at bevæge sig mere over mod allemandseje. Denne udvikling er vi naturligvis opmærksomme på, og den minder faktisk en del om den cyklus, som Classic-varianten har været igennem i Danmark.

- Det er en udvikling, vi selv har været med til at drive med sidste års lancering af Schiøtz Gylden IPA, der i dag er den bedst sælgende specialøl i Coops butikker, siger Lars Mejlgaard, der er group marketing manager hos Royal Unibrew.

For at kunne imødekomme forbrugernes ønske om gode IPA-varianter og stå stærkere på dette nøglemarked lancerer Royal Unibrew nu også to nye IPA´er – Schiøtz Belgisk IPA og Lottrup Stone Street IPA.

- Den er ved at rykke fra de andre

- IPA er jo virkelig ved at rykke fra de andre øltyper i specialølskategorien, og det er der er flere årsager til. For det første kombinerer mange af de populære IPA´er pilsnerens lethed med den spændende smagsoplevelse, som kendetegner kategorien for specialøl. For det andet er udviklingen allerede drevet af markante lanceringer i kategorien. For det tredje kan specialølskategorien stadig være uoverskuelig for mange forbrugere.

- I 2015 blev der for eksempel lanceret hele 1.298 nye øl i Danmark, så der er meget at vælge imellem. I det store udvalg er øltypen IPA ved at blive et holdepunkt, som man navigerer efter, siger Lars Mejlgaard.

Begge Royal Unibrews nye IPA-varianter er brygget på Albani-bryggeriet i Odense.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094