23948sdkhjf

Nu skal kødet indfryses i rekordfart

Et nyt projekt skal sikre at tonsvis af kød i karton indfryses langt hurtigere end i dag. Det kan reducere energiforbruget med 30 procent.
Hvert år indfryses ca. 1.500.000 tons kød i karton indfrysningstunneller, og for hvert ton der indfryses, kræves der et samlet energiforbrug på ca. 122 kWh. Samlet bruges der omkring 220 GWh til indfrysning i Danmark. Dette energiforbrug forventer man at kunne reducere markant ved at optimere designet af indfryseren og pakningen af den enkelte palle med produkter.

- Ideen med projektet er at udvikle en ny super optimeret karton indfryser, hvor energiforbruget til indfrysning reduceres med 30% i forhold til eksisterende indfrysere. Når et produkt fryses, sker det udefra og ind til kernen, og når produkterne er pakket i papkasser og efterfølgende stablet på paller, vanskeliggøres varmetransporten fra de inderste produkter. Hele indfrysningen kræver et stort energiforbrug, som vi mener kan reduceres ved for eksempel at se på luftflowet mellem pallerne og mellempladerne samt styringen af fryseforløbet og optimering af ventilatoren, fortæller projektleder Jóhannes Kristófersson, Teknologisk Institut.

Projektet, som er et samarbejdet mellem Claus Sørensen A/S, Hørup Maskiner A/S, Güntner GmbH & Co og Teknologisk Institut med støtte fra Elforsk, skal bl.a. undersøge stabling og placering af pallerne i fryseren, luftflow, trykfald og temperaturforløbet gennem fryseren samt styring af fryseforløbet.

Dybdegående undersøgelse af design og fryseforløbet
Opbygningen af eksisterende frysetunneller er langt fra optimal med hensyn til energieffektivitet og hurtig indfrysning. Projektet ser derfor på de forskellige optimeringsmuligheder for at sænke det direkte energiforbrug og øge indfrysningskapaciteten.

- Det er ofte selvstændige kølehuse, som foretager indfrysning af 40-50 tons palleterede ferske produkter på én gang i 20 m lange og 10 m høje frysetunneller. Disse indfrysere er mange gange bygget efter gamle tommelfingerregler, og vi ser derfor ofte, at luftflowet strømmer uden om pallerne i stedet for gennem mellempladerne. Det kompenseres der så for med større luftflow og lavere lufttemperatur, fortsætter Jóhannes Kristófersson, Teknologisk Institut. Ved at lave målinger på en eksisterende indfryser og samtidig lave simuleringer og forsøg på testopstilling i laboratorierne på Teknologisk Institut vil vi vise, hvordan en indfryser skal designes eller renoveres for at få den mest energioptimale indfryser.

Projektet blev i gangsat 1. april 2016 og forventes afsluttet i 2018.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125