23948sdkhjf

Brygger fra Herslev scorede Den Danske Ølpris

Tore Pedersen hædret for sit pionerarbejde
På Danske Ølentusiasters Ølfestival i København i weekenden blev landmand og brygger Tore Jørgensen hædret med Den Danske Ølpris for "sit grænseoverskridende arbejde med øl og sit pionerarbejde i den danske ølrevolution".

Danske Ølentusiaster uddeler hvert år prisen til en person, organisation eller virksomhed, der har gjort en stor og engageret indsats for at vise mangfoldigheden og spændvidden i øllets verden.

I år gik prisen altså til Tore Jørgensen, som er pioner på adskillige områder: Økologi, bæredygtighed, anvendelse af lokale råvarer samt, ikke mindst, nyskabende øl.

Tore Jørgensen grundlagde sit bryggeri hjemme på sin gård, Toftegård i Herslev ved Roskilde Fjord, i 2004 efter at have hentet viden og inspiration i England og Tyskland, hvor han arbejdede på henholdsvis et mikrobryggeri og med humleproduktion.

Viden, inspiration, humle og gær er omtrent de eneste råvarer, han henter uden for ejendommens 30 hektar eller nærmeste omegn - og de to sidstnævnte, altså humle og gær, har han med stor succes bevist, at han ikke behøver.

Brygger uden humle og gær

Tore Jørgensen dyrker selv det økologiske maltkorn til sin ølproduktion, og den ifølge Danske Ølentusiaster meget vellykkede terroir-serie Mark brygger han uden humle og gær. Humlen har han erstattet med hø fra gårdens egne jorder, og øllet er spontangæret med hjælp fra de lokale mikroorganismer i luften. Tidslerne i Mark Tidsel er også fra hans egne jorder.

De mirabeller, kirsebær og æbler, han bruger til at berige de syrlige Mark-øl med, er alle dyrket lokalt. Det samme gælder asparges og hyben til henholdsvis hvedeøllet og red ale i Sæson-serien.

Herslev Bryghus har også fundet tilhængere langt uden for landets grænser. Mark Hø er således lige blevet optaget i den prestigefyldte World Atlas of Beer.

Årets Danske Ølpris blev overrakt af Anne Lise Knørr, landsformand for Danske Ølentusiaster, på Ølfestival 2016 i Lokomotivværkstedet i København.

Tore Jørgensen har valgt at donere prisen på 10.000 kroner til hjemløseavisen Hus Forbi
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08