23948sdkhjf

Danish Crown tjente 819 millioner på seks måneder

Skarp konkurrence, men tilfredsstillende resultat, konstaterer koncernen
Danish Crown opnåede i første halvår af regnskabsåret 2015/16 et nettoresultat efter skat på 819 miillioner kroner, oplyser koncernen i en pressemeddelelse.

Jais Valeur, der er ny topchef for den globale fødevarekoncern med base i Randers, men med aktiviteter og salg i mere end 130 lande, erklærer sig "rimeligt tilfreds" med resultatet:

- Detailmarkedet er meget konkurrencepræget med stadig større kæder, øget fokus på discount og konstante krav fra slutforbrugerne om lavere priser. Det giver pres på både kødproducenterne og på råvareprisen til landmanden. Set i det lys er det tilfredsstillende, at Danish Crown kan fastholde et resultat marginalt under samme periode sidste år, siger Jais Valeur.

I de første seks måneder i det foregående regnskabsår var resultatet 852 millioner kroner.

Overudbud af kød


Blandt de udfordringer, Danish Crow dagligt står overfor, er svag efterspørgsel og overudbud af kød på de nære europæiske markeder. Det engelske datterselskab Tulip UK Ltd. har især mærket modvind, og der arbejdes målrettet med en plan for at styrke positionen her.

Men der er også positive takter på markedet: Salget i særligt Asien er øget, og Danish Crowns ferskkøds-aktiviteter har faktisk evnet at øge indtjeningen via en god salgsindsats på dette marked.

Danish Crown Foods – hvis produktion af forædlede varer som eksempelvis pølser, pålæg, konserves og supper også mærker hård konkurrence på detailmarkedet – har fastholdt sin indtjening.

Samlet set betyder det en stort set flad omsætningsudvikling - Danish Crowns nettoomsætning blev på 29,4 milliarder kroner. Egenkapitalen ved halvårets slutning er 6,4 milliarder.
.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078