23948sdkhjf

Delika har opkøbt sine største konkurrenter

Den østjyske producent af delikatesse-specialiteter har for et to-cifret millionbeløb købt sine to største konkurrenter. Men opkøbene stopper ikke her.
Gennem holdingselskabet Delika Invest har Delika i Hammel overtaget Dexters Delikatesser ApS i Vamdrup og Carl Vollstedts Eftf. i Haderslev. Dermed får Delika nu en omsætning på 250 mio. kr. og rykker op blandt de fem største i branchen i selskab med Tulip, Defco, 3-Stjernet og Skare.

Delika og de to opkøbte virksomheders sortimenter ligner i en vis udstrækning hinanden. Dog har de hver især deres egne specialiteter. Desuden har de begge egen landsdækkende distribution med kølebiler. På produktsiden udvides sortimentet med blandt andet sønderjyske spegepølser af høj kvalitet, fortæller den 47-årige adm. direktør i Delika Kurt Møller til Børsen

Delika satser på, at de inden for de næste tre år når en omsætning på 350 mio. kr. med en indtjening på 5 procent før skat. Samtidig er ønsket at komme i top tre blandt branchens største. Det er således planen,at skabe vækst både ved egen kraft og gennem opkøb af mindre familieejede danske producenter i branchen, som står over for et generationsskifte.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08