23948sdkhjf

Her klarer de tapning og pakning for producenterne

Gazelle-virksomheden Tapperiet i Greve har stor succes med at løse opgaver for store kunder
I fødevarebranchen stilles der krav om effektivisering som aldrig før. Lean-processer implementeres, og robotteknologi indføres overalt, hvor det er muligt.

Så hvad gør man som stor fødevare-producent, når man vil introducere nye produkter til markedet i begrænsede mængder og desuden har en række mindre brands, som også er vigtige for den samlede produktportefølje?
Tapperiet blev etableret i 2009 og kåret som Gazelle-virksomhed i 2015

Tapperiet råder over 3.500 kvadratmeter produktion og lager.

Tapper både små og store serier – flydende produkter og pulvervarer

Tapning sker både på flasker, i poser og i sachetter

Kunder, der outsourcer til Tapperiet: Arcus (De Danske Spritfabrikker), Meyer Food, BKI, Nupo, Orkla, Hans Just.


Ifølge Tapperiets administrerende direktør, Pia Kaldahl, er svaret enkelt:

- Man outsourcer de mindre serier, for det er der rigtig god økonomi i for kunderne.


LÆS det seneste Food Supply Magazine - GRATIS adgang

Besværlig produktion

Hos Tapperiet i Greve har man fingeren på pulsen og mærker den støt stigende efterspørgsel fra de store producenter for at outsource besværlig og tidskrævende produktion.

- Det er svært for de store producenter at opretholde en effektiv produktion, når maskiner hyppigt skal rengøres og omstilles til ny produktion. Og det er jo netop tilfældet, når der er tale om introduktion af nye produkter i relativt små mængder og hyppige skift mellem mindre produktserier. Det er her vores løntapperi bliver en attraktiv samarbejdspartner, siger Pia Kaldahl.

For at optimere produktiviteten udarbejder de store producenter typisk cost-benefit-analyser som beslutningsgrundlag for, om de skal beholde eller outsource deres tappe- og paknings-opgaver. Og det falder som oftest ud til Tapperiets fordel, når det handler om de mindre serier.

- Men ofte finder kunderne vores totalservice så attraktiv, at de fortsætter aftalerne med os, selv når volumen stiger. Når først kunderne kender økonomien og kan se, at vi har styr på sporbarhed, kvalitetsstyring og dokumentation – også ved økologisk produktion – ja, så skal der meget til for at trække produktionen hjem igen, siger direktøren.

TP
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156