23948sdkhjf

Kunderne kræver sikkerhed

Direktør og ejer af Tapperiet Pia Kaldahl er fuldt bevidst om fødevareindustriens ønsker
Med sine seks år som ejerleder af Tapperiet ved Pia Kaldahl godt, hvad virksomhederne efterspørger.

- Vores kunder vil gerne slippe for den bøvlede produktion, som hæmmer deres effektivitet, og som gør dem mindre lønsomme. De efterspørger en problemfri og fleksibel totalservice, der kan frigøre deres ressourcer til andre mere værdiskabende opgaver. Og det er nøjagtig det, man får her hos Tapperiet, fastslår Pia Kaldahl.

- Vi betragter os selv som en fleksibel servicepartner, der leverer en totalløsning, hvilket betyder, at vi tager det fulde ansvar for hele kundens produktion. Vi yder rådgivning om produktions- og pakkevenlige løsninger, herunder valg af emballage, etiketter, folier, kapsler og forseglingshætter. Derudover tager vi os af alt fra indkøb af transportemballage, lager- og kvalitetsstyring, produktion, dokumentation og distribution. Vi tilbyder altså en 360 graders service i kombination med konkurrencedygtige priser, og det er det, der er vores eksistensberettigelse, forklarer hun.

LÆS det seneste Food Supply Magazine - GRATIS adgang

Outsourcing forudsætter, at producenten har tillid til dem, de outsourcer til. For der er meget, der kan gå galt, og som kan have store konsekvenser for kunden.

- Vi byder ind med disciplin, stram produktionsstyring, gode medarbejdere og en tilstrækkeligt stor og alsidig maskinpark i et 3.500 kvadratmeter moderne produktionsmiljø. Derudover har vi en stor fødevarefaglig viden og erfaring. Selv er jeg uddannet levnedsmiddelkandidat fra KVL og DTU og har desuden været ansat hos Chr. Hansen en del år med ansvar for teknisk salg og produktudvikling, siger Pia Kaldahl, der i 2015 fik kåret sin virksomhed som Gazelle af Børsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093