23948sdkhjf

Når forfinet ølsmagning bliver til en forretning

Ølsmagning er en seriøs disciplin for Alectia, der har et smagspanel, som smager på øl fra hele verden
Er brygget for surt, salt eller bittert? Eller smager det måske for meget af umodne æbler?

Hele smagspaletten er i spil, når Alectias smagspanel smager på ølprøver fra kunderne. Flere tusind prøver ryger hvert år forbi Alectias hovedkvarter i Virum, hvorfra smagspanelet opererer.

Panelet består af en række faste medlemmer fra Virums bryggeriafdeling, men af og til suppleres der med studerende fra DTU, som oplæres i nogle måneder, inden de får lov til at sidde med til bords.

For ølsmagning er en seriøs forretning for Alectia, fortæller brygmester Michael Knoth, der tidligere har siddet med i panelet, men pt. er ude af træning, som han selv udtrykker det. Minimum seks panelister sidder med omkring bordet, når en ny vareprøve skal blindsmages, og hele laboratoriet er ISO-certificeret.

- Typisk får vi nogle smagsprøver fra et bryggeri, som måske har oplevet, at deres bryg er skredet en smule i smagsprofilen. Og så beder de os om at smage på det, for når vi som fagmænd smager på øl, leder vi altid efter fejl, lyder det fra Michael Knoth.

Købt i 2005
Smagspanelet er egentlig en gammel forretning, som Alectia har overtaget fra virksomheden Alfred Jørgensen, der var en del af Danbrew, som Alectia købte af Carlsberg i 2005.

I dag har Alectias Beer & Beverage-afdeling omkring 70-80 medarbejdere, og inkluderer man virksomhedens engelske datterselskab – der blandt andet arbejder inden for cider – og de forsyningsingeniører, som afdelingen trækker på af og til, kommer det totale antal medarbejdere op i nærheden af 100. Faglige profiler inkluderer alt fra tegnere over arkitekter til automationsingeniører – og så ikke mindst de godt ti brygmestre, som Alectia har gående i folden.

Michael Knoth er siden skiftet til et job som produktionschef i mikrobryggeriet Mikkeller.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08