23948sdkhjf

Slagteriarbejdspladser på kommunernes bord

Danske Slagterier og Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet afholdt igår en fælles konference om problemet med de manglende miljøgodkendelser i kommunerne. Problemet er i dag så stort , at der reelt ligger 1.000 slagteriarbejdspladser rundt på de kommunale skriveborde, lyder kritikken.
Den danske svinebranche er ikke kun presset på markedsvilkårene i øjeblikket. Der bliver samtig kæmpet med mangelfuld sagsbehandling i en række kommuner. Og det er til stor skade for erhvervet, kritiserer Danske Slagteriers formand, Bent Claudi Lassen.

Problemet er så stort, at der i dag ligger ca. 2.600 ansøgninger rundt i kommunerne og afventer godkendelse. På svineområdet alene, betyder det, at der venter miljøgodkendelser svarende til opstalding af ca. 1,5 mio. svin.

- Det er helt uacceptabelt, at kommunerne ikke løser deres del af opgaven med at få markedet til at fungere. Kommunernes årelange sagsbehandling betyder, at der reelt ligger op imod 1.000 slagteriarbejdspladser rundt omkring på de kommunale skriveborde, sagde NNF’s formand Ole Wehlast, da han bød velkommen til konferencen.

Kilde: Danske Slagterier

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094