23948sdkhjf

Nicheproduktion giver gode resultater på Lolland-Falster

Den danske producent af private label flakes, Nakskov Mill Foods, kom godt igennem 2015. Fokus på Europa giver pote.
Nakskov Mill Foods er på fem år blevet en af Europas førende virksomheder indenfor produktion af flakes. Virksomheden, der leverer morgenmadsprodukter, paneringer og industriproduktion, har satset på det europæiske marked samt specialiseret sig indenfor voksende fødevaretrends som glutenfri og økologi:

- Vi holder konstant øje med den næste trend, så vi kan være på forkant med markedet, forklarer direktør Dan Jensen og uddyber:

- Selvom der i Danmark er kommet større fokus på for eksempel glutenfri i de senere år, så er det ikke her, vi oplever et vækstpotentiale, men tværtimod i udlandet, hvor man har større fokus på nicher og større velvillighed overfor nye fødevaretrends.

Det generelle fokus på nicheprodukter til hele Europa har givet pote for cerealiefabrikken, for 85 procent af omsætningen ligger i udlandet, primært i Europa og Mellemøsten, og det er også her, der er potentiale for vækst i fremtiden.

Lønsom vækststrategi
2015-regnskabet er også udtryk for en lønsom vækststrategi med fokus på produktion med en høj indtjeningsmargen og et bevidst fravalg af lav-indtjeningsproduktion. Denne tilgang præger også virksomhedens syn på vækst:

- Vi vil gerne vækste, men det skal ikke være for enhver pris. Vi har opbygget en sund forretning på bare fem år, og det skal vi holde fast i, siger Dan Jensen.

Næste trend i markedet, Nakskov Mill Foods kaster sig over, kan være Beta-Glucan, et polysakkarid, der findes i cellevæggene i kornsorter som rug og havre, og som nyere forskning viser, har positiv indvirkning på immunforsvar og kolesterol.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109