23948sdkhjf

Nordjysk slagteri satte ny omsætningsrekord

Forbrugerne er vilde med dansk oksekød
Slagterikoncernen Hjalmar Nielsen, som har hovedkvarter i Aalestrup i Nordjylland, omsatte sidste år for flere kroner end nogensinde før: Omsætningen landede på lige godt 523 millioner kroner, en stigning på næsten 30 millioner i forhold til den hidtidige rekord fra 2014.

Til gengæld var der et markant dyk på bundlinjen, hvor resultatet faldt fra 3,8 til 1,1 millioner kroner.

Det skyldes ifølge direktør Lars Andersens oplysninger til Ritzau Finans, at koncernen har givet en højere pris til leverandørerne af slagtekvæget - landmændene fik således sidste år i gennemsnit 22.96 kroner pr. kilo kød

Koncernen, som ud over at slagte også forædler og handler med kødprodukter, står for knap 25 procent af de danske kreaturslagtninger. Ifølge Lars Andersen er det ikke mindst en markant øget efterspørgsel på dansk oksekød herhjemme, som er årsag til det øgede salg

- Forbrugerne efterspørger dansk kød, og i og med at Himmerlandskød, der er et af selskaberne under koncernen, udelukkende slagter dansk kød, så har vi haft god efterspørgsel på den del, siger han ifølge NORDJYSKE Stiftstidende til Ritzau Finans

Ud over Himmerlandskød omfatter koncernen Aalestrup Eksportslagteri, Kjellerup Eksportslagteri og slagteriet Nordic Beef Hadsund, som blev opkøbt ved årsskiftet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235