23948sdkhjf

En regn af medaljer over Slagter Lampe

Sønderjysk pølsemager hædret mere end nogensinde før
Hos pølsemageriet Slagter Lampe i Haderslev har de endnu knap fået armene ned efter fagmessen IFFA i Frankfurt for nylig - her blev Slagter Lampe hædret med en sand regn af medaljer og kunne konstatere, at tyskerne for alvor er begyndt at få øjnene op for de sønderjyske pølser.

Slagter Lampe modtog en ærespokal og 11 medaljer, fordelt på syv i guld, tre i sølv og en i bronze.To af guldmedaljerne gik til to nye grillpølser, inspireret af det mexicanske og det brasilianske køkken.

- Det er jo altid med en med en vis æresfrygt, at vi deltager i tyske fagmesser med vores pølser. Tyskerne er om nogen kendt for deres ekspertise inden for dette felt, så det siger jo sig selv, at det stiller store krav til vores produkter, når det generelle niveau inden for slagterbranchen i Tyskland er så højt, siger Steen Lampe, direktør for Slagter Lampe og tredje slagtergeneration i Lampe-familien.

- Det er første gang i Slagter Lampes historie, at vi har fået så høj anerkendelse for så mange af vores produkter på én gang. Det er sjældent, at alle pølser man deltager med, scorer så højt, så jeg er virkelig stolt, tilføjer han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078