Heede kender Europas smagsløg ned i detaljen
Lakridsbæltet viser markante forskelle fra land til land
Det konstaterer direktør Søren Elkjær Vang hos Vejle-virksomheden Heede Bolcher, som siden 1920 har opdyrket et indgående kendskab til kundernes smagsløg.
Ud over at have et stort marked i Danmark sender Heede sine bolcher til Tyskland, Holland, Island, Færøerne, Norge, Sverige og Finland. Og ikke mindst hvad angår lakridsbolcher kan virksomheden notere sig et ret tydeligt bælte hvad angår de områder, hvor forbrugerne vil have stærke sager.
- Nord for Hamburg
- Generelt vil folk gerne have stærkere smage end tidligere, men i Tyskland begynder lakrids- eller salmiak-bæltet først syd for Hamburg og bevæger sig så opad. Hollænderne vil også gerne have salmiaklakrids, og finnerne er helt vilde med det stærke. Men nordmændene er lidt mere til de frugtede bolcher, fortæller Søren Elkjær Vang.
Selv om Heede Bolcher ikke sælger i Tyrkiet, er han ikke i tvivl om, at hvis en tyrker smager et stærkt lakridsbolche, så vil det typisk være en kæmpefiasko. Det var da heller ikke Heede Bolcher, der fandt på at sælge stærke bolcher med navnet Tyrkisk Peber ...