Stort streetfood-marked snart klar i Aarhus
Folkets Spisehus får plads til 25 permanente madboder
Folket Spisehus - der tidligere kaldte sig Aarhus Street Food - slår dørene op torsdag 18. august, oplyser TV2 Østjylland.
Det permanente, indendørs madmarked får plads i DSB's gamle garage ved siden af rutebilstationen i Aarhus, hvor der bliver 25 madboder.
Ifølge tv-stationen er alle tilladelserne gået i orden, og lejekontrakten er skrevet under.
Aarhus Street Food valgte at skifte navn til Folkets Spisehus for at skille sig ud fra de mange streetfood-tilbud, der dukker op rundt omkring.