23948sdkhjf

Dansk indflydelse på fødevaresikkerhed truet

Andre lande er ude efter det internationale fødevaresekretariat
I mere end 10 år har Danmark haft afgørende indflydelse på de internationale krav til fødevaresikkerhed - til gavn for danske virksomheders konkurrencekraft og eksportmuligheder. Den danske førerposition er nu truet af manglende finansiering og stærke kræfter fra udlandet, konstaterer Dansk Standard.

Standardiseringsorganisationen peger på, at Danmark siden 2005 har sat den internationale dagsorden for fødevaresikkerhed og -kvalitet. Det internationale fødevaresekretariat, der driver udviklingen af standarder for kvalitet og sikkerhed på fødevareområdet, har nemlig ligget i Danmark.

Det betyder, at danske virksomheder har haft gode muligheder for at påvirke standarderne på området og dermed opnå en klar konkurrencefordel. Men den danske førerposition er nu udfordret.

- Danmark er verdensmester på fødevareområdet, og danske fødevarevirksomheder er kendt for høj kvalitet og sikre produkter. Hvis vi vil bevare den danske erhvervsmæssige styrkeposition på området og sikre danske interesser bedst muligt på så vigtigt et område, skal vi kæmpe intenst for at beholde fødevaresekretariatet i Danmark. Og det kræver økonomiske ressourcer, siger Carina Dalager, seniorkonsulent i Dansk Standard.

Brugerbetaling

Det koster omkring en million kroner årligt at drive et standardiseringssekretariat af denne størrelse. Sekretariatet finansieres via ”brugerbetaling” fra branchen – hovedsageligt fra danske fødevarevirksomheder og brancheorganisationer, der ønsker at påvirke fremtidens markedskrav og sikre dansk indflydelse på fødevarestandarden ISO 22000 samt nye standarder på området.

Samtidigt er det danske sekretariat ifølge Dansk Standard truet af stærke kræfter fra udlandet og store internationale koncerner, der ønsker at få sekretariatet til Kina eller Frankrig og dermed få mere indflydelse på standarderne - og svække den danske position.

- Den danske arbejdsmetodik er unik ved sin inkluderende tilgang, der sikrer at både store og små lande høres, hvilket anerkendes bredt. Hvis sekretariatet lå i et andet land, som for eksempel Kina, kunne man frygte, at de udelukkende ville støtte deres nationale dagsorden – til fare for den internationale fødevaresikkerhed, siger Carina Dalager.

Klar fordel


Standardisering er et redskab, som flere og flere lande satser på til strategisk at styrke deres konkurrencekraft og vækstindustrier. Det gælder også for flere aktører i den danske fødevare- og foderbranche, der har set en klar fordel i, at det internationale sekretariat bliver i Danmark, fordi de dermed kan styre udviklingen strategisk og samtidigt være med til at udforme retningslinjer og krav til de produkter, de fremstiller og gerne vil eksportere, samt de produkter de importerer.

Det gælder blandt andre virksomheden Chr. Hansen:

- Det er vigtigt at bevare den danske serveret på området og sikre, at danske virksomheder fortsat har gode muligheder for at sætte fingeraftryk på standarderne. Det giver kvalitetsorienterede danske virksomheder en konkurrencemæssig fordel, at der er høje standarder for kvalitet og sikkerhed i EU og internationalt. Og det giver danske forbrugere en ekstra tryghed for, at der er styr på fødevaresikkerheden af både danske og importerede fødevarer, der er produceret i henhold til ISO 22000, siger Hanne Benn Thomsen, Senior Quality System Specialist, Chr. Hansen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14