Sjællandsk ægtepar klar til bær-eventyr
Laver bær om til pulver og regner med kæmpestor vækst
Biokemiker Morten Weidner og læge Ida Weidner er ifølge førstnævnte "blevet lagt ned af konkrete samarbejdsaftaler", efter at de i maj præsenterede pulveret på Vita Foods-messen i Geneve. Samarbejdet er etableret i både Asien, Nordamerika og Europa.
Interessen fra udlandet har ifølge Børsen betydet, at Asiros netop har opkøbt bær- og frugtkoncentratfabrikken Trensums i Sorø af det svenske firma Nordic Food Group. Fabrikken skal producere det bærkoncentrat, som også bliver lavet til pulver.
- Vi går fra at være en lille virksomhed, som knap nok har sat produktionen i gang, til at have givet tilbud på millionordrer. Det er derfor strategisk vigtigt for os at få bedre greb om produktionen, siger Morten Weidner til avisen.
Fabrikken vil give Asiros mulighed for at kunne producere til en omsætning på 500 millioner kroner. I f'ørste omgang forventer ægteparret at realisere et salg på 15-25 millioner i år.