23948sdkhjf

Fødevarevirksomheder får det lettere

Forhåndsgodkendelser er en mulighed fra på fredag
Det skal være lettere at oprette og drive fødevarevirksomhed i Danmark.

Derfor indfører miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) nu et tilbud om forhåndsgodkendelse af indretning i en fødevarevirksomhed samt mulighed for at bestille vejledning - såkaldt rekvireret vejledning - fra Fødevarestyrelsen. Begge tiltag har været efterspurgt af erhvervet, skriver mimnisteriet i en pressemeddelelse.

Tidligere kunne en fødevarevirksomhed først få godkendt sin indretning, når den var gennemført. Med tilbuddet om forhåndsgodkendelser kan fødevarevirksomheden efter ansøgning få en forhåndsgodkendelse af, at den planlagte indretning af virksomheden lever op til lovgivningen.

- Danmark har brug for sine fødevarevirksomheder, og vi vil gerne have flere, da de er med til at skabe vækst i hele landet. Derfor undersøger vi hele tiden, hvordan vi kan skabe rammer, der gør det mere smidigt og lettere at drive eller oprette fødevarevirksomhed i Danmark. Det er forhåndsgodkendelser med til, da fødevirksomhederne nu kan bruge indretningsbudgettet rigtigt første gang og undgå unødige omkostninger til ombygning, efter at kontrollen har været der, siger Esben Lunde Larsen.

Hjælp, når behovet er der

Desuden kan virksomhederne nu som noget nyt rekvirere vejledning fra Fødevarestyrelsen - vejledning, som de kan bruge, hvis de for eksempel gerne vil begynde at sælge varer til udlandet, eller hvis de er tvivl om kravene ved udvidelse af sortimentet.

- Med muligheden for at rekvirere vejledning bliver vejledningen tilpasset virksomhedens ønsker og sker, når virksomheden har tid, siger Esben Lunde Larsen.

Begge ordninger, som er en del af Folketingets Fødevareforlig 3, kan mod betaling bruges fra på fredag.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08