23948sdkhjf

- Ansattes vidneudsagn sendte fiskeboss i fængsel

Forklaringer var med til at underminere Morten Brobergs benægtelser
Da den tidligere direktør for FF Skagen Morten Broberg tirsdag blev idømt tre års fængsel for at blande biodiesel i fiskeolie, skete det ikke mindst på baggrund af vidneudsagn fra tidligere ansatte, skriver Børsen.

Morten Broberg fastholdt i retten, at han ikke var klar over, at store mængder indkøbt væske var biodiesel og derfor ikke måtte blandes i fiskeolie. Men vidneudsagn fra en tidligere lagerchef og en tidligere laboratorie- og kvalitetschef var med til at overbevise retten om et modsatte.

- Retten finder, at det på baggrund af bevisførelsen, herunder særligt de vidneforklaringer, som er afgivet af Robert Vernersen og Klaus Kristoffersen, er bevist, at tiltalte Morten Broberg fra 2010 vidste, at det var ethylester, som var beregnet til brændsel, og som derfor ikke måtte kommes i fiskeolie til konsum, der blev blandet i fiskeolien hos FF Skagen A/S, hedder det ifølge Børsen i dommen.

Morten Broberg blev dermed kendt skyldig i groft bedrageri og idømt tre års fængsel for i løbet af tre år at have indkøbt 4.900 ton biodiesel, som blev blandet i 182.000 ton fiskeolie. Blandingen blev solgt for halvanden milliard kroner
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11