23948sdkhjf

Postkort bekæmper snaskede grillbarer

Vestjylland træt af øgenavnet pommes frites-caminoen
Vestjylland strutter af lokale fødevarer i verdensklasse, og det vil landsdelens kommuner nu bøje i neon for egnens turister, skriver dr.dk.

Kommunerne har fået trykt 30.000 postkort med tekst og fotos om nogle af landsdelens lækkerier - kort, som gæsterne kan få fingrene i, når de spiser på restaurant eller køber ind til sommerhusferien. Formålet er at lokke dem til at få øjnene op for andet end burgere og pommes frites i et område, som har fået et lidt sejlivet friture-ry.

- Når jeg har fortalt om Vestjyllands gastronomiske fortræffeligheder, er jeg nogle gange blevet mødt med udtrykket "pommes frites-caminoen", siger kulturkonsulent ved Ringkøbing-Skjern Kommune Rebecca Molders til dr.dk.

Det øgenavn er både hun og de lokale restauranter og fødevareproducenter kede af, og derfor skal postkortene altså nu brande den lokale gastronomi.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062