Nye politianmeldelser mod Danish Crown
Flere problemer efter fund af afføring og gødning på slagtede svinekroppe
Det skriver Dagbladet Ringsted.
Sidste år blev der mindst fem gange fundet afføring eller gødning på færdigslagtede svinekroppe. Hver gang resulterede det i en politianmeldelse, bøde og krav om handleplaner, der skulle sikre, at det ikke ville ske igen.
Dengang forsikrede pressechef i Danish Crown Jens Hansen, at man nu ville gøre alt for at undgå noget lignende.
Men det er sket igen. Kontrolrapporter viser, at Ringsted-slagteriet er blevet politianmeldt tre gange de seneste fire måneder.
Ifølge Jens Hansen skulle fejlen nu omsider være fundet.