23948sdkhjf

Endnu en kæde går ind i dansk burger-krig

Den finske burgerkæde Friends & Brgrs åbner i København onsdag.
Friends & Brgrs blev startet i 2013 af seks venner, som delte en passion for gode burgere. Med beskeden erfaring inden for madindustrien besluttede de sig for at åbne en restaurant sammen. Den første restaurant åbnede dørene i Pietarsaari i Finland i 2014, og siden er yderligere tre restauranter åbnet i landet.

Nu åbner kæden sin første danske restaurant – på Vimmelskaftet på Strøget i København. CEO og medejer Peter Fagerholm er optimistisk omkring mulighederne for burgerkædens nye internationale lokationer.

- Vi ved godt, at der er mange gode burgere i København, men vi føler, at der er plads til et sted som vores. Vi er besatte af god smag og kvalitet, og vi laver alt vores mad fra bunden. Vi bager selv vores boller, vi koger selv vores fritter tre gange, og vi hakker selv vores oksekød. Vi undgår også tilsætningsstoffer, når det er muligt. Vi prøver altid at forbedre vores mad, og det har vi gjort i tre år nu.

Selvom kæden er finsk, kommer de fleste ingredienser fra Danmark.

- Vi ønsker at anvende de bedste og mest friske råvarer, så selvfølgelig ønsker vi at arbejde med lokale leverandører. Heldigvis er der mange kvalitetsbevidste leverandører og landmænd i Danmark, siger Peter Fagerholm.

Restauranten i København bliver burgerkædens femte, og den første uden for Finland.

- København er det perfekte sted for Friends & Brgrs. Det er en meget international by, og menneskerne her sætter stor pris på burgere og god mad. Vi glæder os meget til åbningen, og vi ser frem til at servere fantastiske burgere til de gladeste mennesker i verden, slutter Peter Fagerholm.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112