23948sdkhjf

Dansk whisky hentede tre gange guld i USA

Mikrodestilleriet Braunstein slog til i San Francisco.
Danmark kom igen i år på det globale landkort i San Francisco til San Francisco World Spirits Competition 2016.

I downtown San Francisco vandt whiskyerne Library Collection 15:1, Library Collection 15:2 og Danica Whisky fra mikrodestilleriet Braunstein i Køge hver sin guldmedalje i en konkurrence blandt alverdens mikrodestillerede spiritusser. Også destilleriets Danica Gin hentede en guldmedalje.

Konkurrencen i San Francisco har en 16-årig historie og er blandt de største og mest prestigefyldte i USA. I år deltog 1.500 forskellige spiritusser, der bliver bedømt af et panel af over 40 højtprofilerede ekspertdommere, som blindsmager gin, rom og whisky for at sikre en objektiv evaluering.

- Vi er meget glade for guldmedaljerne, fordi vi er i konkurrence med hele underskoven af amerikanske mikrodestillerier. Vi er jo meget inspireret af den amerikanske tradition, så det er en kæmpestor ære, siger indehaver Michael Braunstein.

Han oplyser, at de vindende flasker er lavet i en limited udgave og udkommer i en mængde på 1.000 stk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172