Fagfolk: Kampagne mod buræg er unuanceret
Dyrevelfærd er ikke kun sollys og plads, mener sygdomsekspert
Modelfoto: Colourbox
De senere år har politikere og dyreværnsorganisationer i stadig skarpere vendinger taget afstand fra produktionen af buræg. Og de seneste 12 måneder har landets detailhandel stemt i koret og varslet en udfasning af de omdiskuterede æg, sådan at det efter 2020 ikke længere vil være muligt at købe buræg i danske supermarkeder.
Men tilgangen er unuanceret, og debatten er for sort-hvid, lyder det fra flere fagfolk, Berlingske Business har været i kontakt med.
En af dem, Jens Peter Christensen, lektor ved Københavns Universitet med speciale i fjerkræsygdomme, mener, man ikke kan tale om, at den ene produktion er bedre end den anden.
- Man kan jo altid diskutere, hvilke parametre man måler efter. Dyrevelfærd er ikke kun sollys og plads, hvis du spørger mig. Det er også forholdsregler i forhold til at forhindre sygdomme og høj dødelighed, siger lektoren til Berlingske Business.
Ravne. ræve og parasitter
Netop høj dødelighed er en af de udfordringer, der fortsat martrer frilands- og øko-producenter. Når hønsene går i det fri, risikerer de at blive snuppet af ravne og ræve, ligesom forekomsten af parasitter er markant højere i de økologiske bedrifter end i burægproduktionerne.
Derudover er kannibalisme også et udbredt problem, når hønsene opholder sig i kæmpestore bedrifter med flere tusinde artsfæller.
- Vi kan alle sammen godt lide at se på udegående høns, men vi tumler altså stadigvæk med at gøre det optimalt for dyrene og samtidig gøre det rentabelt, konstaterer Jens Peter Christensen.
