23948sdkhjf

120 madfolk klar til københavnsk topmøde

Better Food for More People åbner i morgen
Når miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i morgen åbner det internationale madtopmøde Better Food for More People i København, er det med høje ambitioner og stærk international deltagelse.

120 madaktører fra 15 lande har sagt ja til at mødes om, hvordan man kan udfolde gastronomiens potentiale, så flere mennesker får bedre mad.

Den officielle åbning sker torsdag aften på Københavns Rådhus, hvor topkokke fra kokkelandsholdet sørger for maden. Fredag følger så på Christiansborg selve topmødet, der er det første af sin art. Planen er, at topmødet vender tilbage næste år med fokus på nye udfordringer.

Særligt fokus på børn og unge

- Vi er nødt til at forbedre folkesundheden på tværs af landegrænserne, når flere og flere rykker til byerne og dermed kommer længere væk fra der, hvor maden stammer fra. Særligt skal vi sætte tidligt ind ved at give vores børn og unge mulighed for at få maden mellem hænderne og lære, hvordan de gode råvarer kommer fra jorden til bordet, siger Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.

Blandt deltagerne er viceminister for USA’s fødevare-og forbrugermyndighed Kevin Concannon, vicedirektør for Kinas fødevaresikkerheds-institution Zhang Xudong, arkitekt og forfatter til bogen ”Hungry city” Carolyn Steel og administrerende direktør for Nestlé Nordics Michiel Kernkamp.

- Jeg har høje forventninger til topmødet, der skal munde ud i et charter med konkrete anbefalinger til, hvad det internationale samfund kan gøre for at sikre bedre mad til flere mennesker med gastronomien som redskab, siger ministeren.

Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078