23948sdkhjf

Vores online-køb af dagligvarer kører i slæbesporet

Mange ser ikke den store fidus i at købe mad på nettet
Danskernes køb af varer på nettet er eksploderet de senere år, men det går trægt med at få dagligvarer klikket i den virtuelle kurv.

Blot otte procent af danskerne har inden for de seneste to måneder købt deres dagligvarer på nettet. Og det er de veluddannede børnefamilier i landets store byer, der er de mest hyppige besøgende i online-supermarkederne. Det viser en ny undersøgelse, som Norstat har lavet fra Dansk Erhverv. 3.000 personer er blevet spurgt til deres online-handelsvaner.

I de fysiske butikker fylder handlen med dagligvarer cirka 50 procent, mens det samme tal for webbutikkerne skønnes at være knap to procent. Dermed køber danskerne dagligvarer for cirka 2,5 milliarder kroner årligt på nettet, viser nye beregninger fra Dansk Erhverv.

- Danmark er et lille land, og der er sjældent langt til en dagligvarebutik. Derfor er der endnu mange, der ikke ser den store fidus i at rykke de daglige indkøb online. Omvendt kan det lette mange danskere i en presset hverdag, hvor arbejde, indkøb og familieliv skal gå op i en højere enhed, siger Marie Louise Thorstensen, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Vi vil se og røre

- Derfor bliver det interessant at følge udviklingen de kommende år, for hvis dagligvarehandlen for alvor går online, så vil vækstraterne i den samlede e-handel også vokse, fordi dagligvareindkøbene fylder så stor en del af danskernes varekøb. Dagligvarehandlen er i øjeblikket e-handlens joker, tilføjer hun.

60 procent af de adspurgte angiver i undersøgelsen, at de ikke køber dagligvarerne på nettet, fordi de vil se og vurdere varerne først, mens 17 procent synes, at fragten er for dyr. Omvendt har 28 procent slet ikke overvejet muligheden for at klikke sig til de daglige indkøb.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078