Hvem tør satse på insekter?
- Der er basis for mellem 50 og 100 insektfabrikker i Danmark
Af Laurids Hovgaard
Men i Danmark er der endnu ingen større produktion af insekter til hverken foder eller fødevarer, ligesom stort set ingen fødevareproducenter bruger insekter i forarbejdningen af fødevarer.
Insekter har et højt naturligt indhold af protein og fedtsyrer, kræver et lavt energi- og vandforbrug, og EU-Kommissionen har gjort det markant nemmere at markedsføre og sælge insekter som fødevarer. Samtidig er det svært at tjene penge på konventionelle fødevarer, der er raslet ned i pris de seneste år. Det udløser et enormt potentiale for insekter, og i 2020 forventes markedet for insekter til fødevarer og foder at runde 20 milliarder kroner i EU.
LÆS: Ny udgave af Food Supply Magazine her. 68 gratis siders magasin om fødevareindustrien
Basis for 50-100 insektfabrikker
- Jeg tror helt sikkert, der er basis for mellem 50 og 100 insektfabrikker i Danmark, der hver især kunne producere over 10.000 ton insekter om året. Lige nu har vi tre udfordringer, som skal overvindes. Vi mangler erfaringer med industriel storskala-produktion, den fødevarepolitiske regulering skal på plads – især insekter til foder – og så skal efterspørgslen stige hos både forbrugere og andre fødevareproducenter, siger Lars-Henrik Lau Heckmann, specialist og ph.d. hos Teknologisk Institut, der arbejder med flere insekt-projekter.
Den politiske regulering er ikke uoverskuelig. Melorme og fårekyllinger er delvist godkendt som nye fødevarer – såkaldt novel foods – af EU, og der arbejdes på, at flere insektarter skal blive godkendt, ligesom der er politisk lydhørhed hos regeringen og Folketinget.
- Der vil altid være bump på vejen, når helt nye typer fødevarer skal godkendes. Der er et stort potentiale for at bruge insekter som foder til dyr, men siden kogalskabsskandalen har man ikke måttet fodre dyr med andre, selv om fisk, fjerkræ og grise naturligt spiser insekter, siger Lars-Henrik Lau Heckmann.
I Holland er virksomheden Proti-Farm en af de få europæiske, industrielle producenter af insekter til fødevarer, og den vokser enormt i disse år. Så langt er ingen danske virksomheder endnu.
- Lige nu kan vi producere insekter i lille skala via manuelt arbejde i Danmark. Vi arbejder intensivt med at opskalere til automatiseret industriproduktion. I dag bruges der traditionelt procesudstyr, som er udviklet til tørre biomasser, for eksempel korn, og så tilpasses udstyret til insektproduktion. På sigt tror jeg, der vil opstå et behov for proces- og automationsudstyr, som er særligt udviklet til insekter, siger Lars-Henrik Lau Heckmann.
Følelser bremser forbrugerne
Efterspørgslen på tørrede insekter som fødevarer er i dag begrænset til gourmetrestauranter og specialbutikker, og det kommer nok ikke til at ændre sig markant de kommende år.
- Der kommer nok til at gå mange år, før europæerne kulturelt er klar til at spise insekter i ren form, siger markedsanalytikeren Virpo Varjonen
Hun er finne og kommer fra konsulentvirksomheden Invenire, der er specialiseret i markedsføring af insektprodukter.
Og trods europæernes skepsis over for hele insekter, ser hun store muligheder i de små dyr.
-Insekternes høje proteinindhold gør det oplagt at bruge dem i forarbejdet mad, eksempelvis proteinbarer, eller andre forarbejdede fødevarer, hvor forbrugerne ikke ser selve insekterne, men får det høje proteinindhold, siger Virpo Varjonen.
Hun konkluderer, at det er på tide, at fødevareindustrien tager insekterne alvorligt, for udviklingen er i gang:
- Insekter som fødevarer er ikke noget, der hører fremtiden til, men det er derimod her og nu. Der findes industriproduktion i USA, Thailand og få steder i Belgien og Holland. Vi har teknologien og viden om insekter, men forbrugernes følelser er grundlæggende det, der holder det nye marked tilbage, når vi taler om hele insekter.
