Fødevaresvindel - det skal tages meget alvorligt!
KLUMME: Det er ikke en skam at være udsat for et forsøg på fødevarebedrageri, men det er en skam, hvis ikke man medvirker til afsløring og forebyggelse af, at det sker igen, skriver konsulent Lars Krusell fra Fødevareteknologi på Teknologisk Institut i denne klumme
Lars Krusell advarer om, at både økonomi og omdømme er på spil for fødevarevirksomhederne. Privatfoto
Svindel med fødevarer er i den grad kommet i fokus, både politisk, hos forbrugere og i fødevarevirksomheder.
Herhjemme hørte vi først om frossent bacon og senere om gammelt slik, der bliver ommærket under uhygiejniske forhold - og senest har vi haft sagen om honning fra Kina fortyndet med sirup.
Alle er det sager, hvor bedrageri med fødevarer bruges for at skabe økonomisk vinding. Det siges, at organiserede kriminelle har udset sig svindel med fødevarer som et område, hvor der er lige så store penge at tjene som ved handel med narkotika, men hvor straffen er betragteligt lavere og chancen for afsløring ligeså. Det må vi lave om på!
Fødevarevirksomhedernes økonomi og omdømme er på spil, og flere gode tiltag er igang.
Fødevarestyrelsens rejsehold deltager i den årlige Interpol-koordinerede aktion Opson, der systematisk går efter at afsløre aktuelle svindelsager. Snart vil alle anerkendte standarder have krav om sårbarhedsanalyse og kontrolplaner for styring af de identificerede sårbarheder. Analysemetoder til test af, at fødevarer er dét, de giver sig ud for at være, er også i rivende udvikling.
Svindlerne ved ikke altid, hvad de gør
Hvad har det med fødevaresikkerhed at gøre? Det er rigtigt nok ikke svindlerens ønske at skade forbrugerne. Det ville jo kunne lede til afsløring af den gode indtægtskilde. Men fødevaresvindel handler også om fødevaresikkerhed, for som den kinesiske mælkepulversag viste, så ved svindlerne ikke altid, hvad de har med at gøre; hundredetusinder blev syge, og mindst seks børn døde.
Når der er "skjulte" ingredienser i en vare, er fødevarelovgivningen altid overtrådt, fordi virksomheder og forbrugere, der køber svindlede varer, vildledes om varens rette sammensætning, udover at de snydes økonomisk. Og kravene til fødevaresikkerhed er overtrådt, da varens sande oprindelse ikke kan spores. Det er derfor ikke muligt at dokumentere, at varen er behandlet korrekt gennem hele forsyningskæden.
Fødevareindustriens ansvar er at tage sårbarhed over for svindel alvorligt og samarbejde om løsninger. Vi befinder os i en tid, hvor blåøjet tillid desværre er gået af mode, og hvor indkøbsspecifikationer, tro-og-love-erklæringer og sågar analysecertifikater fra visse områder af verden ikke længere er tilstrækkeligt til at sikre leveringen af autentiske fødevarer og ingredienser dertil.
Stort potentiale
Der ligger et stort potentiale i at placere en del styringen med svindel centralt, for eksempel på første importsted i Vesten. Det kræver samarbejde med myndighederne og åbenhed inden for den givne branche. Det er ikke en skam at være udsat for et forsøg på bedrageri, men det er en skam, hvis ikke man medvirker til afsløring og forebyggelse af, at det sker igen.
Da det er nye krav og et nyt tankesæt, er der arbejdet internationalt med at udforme vejledninger og værktøjer til opgaven. Teknologisk Institut bistår gerne virksomhederne i arbejdet med sårbarhedsvurderinger og valg af styringsmetoder, gennem kurser, sparring og rådgivning.
