23948sdkhjf

Nøddebøde kommer op på ministerniveau

Fødevareministeren skal svare på spørgsmål i sagen om Nøddebazarens noget mystiske bøde
I sagen om en bøde på knap 10.000 kroner til onlinevirksomheden Nøddebazaren.dk er fødevareminister Esben Lunde Larsen nu blevet bedt om at svare på spørgsmål.

Hans forhænger på ministerposten, Eva Kjer Hansen, er således gået ind i sagen og har bedt Esben Lunde Larsen om at redegøre for Fødevarestyrelsens kontrol af Nøddebazaren.dk i slutningen af juli. Hun beder også ministeren forholde sig til bødens størrelse i forhold til forseelsen - og ønsker, at han bekræfter, at der ved tidligere kontrolbesøg ikke været nogen indsigelser vedrørende de anprisninger, som det hele handler om.

Nøddebazarens indehaver, Mads Lønnberg, fik efter kontrolbesøget i juli pludselig Fødevarestyrelsen på nakken, idet styrelsen mente, at en håndfuld produktbeskrivelser på firmaets hjemmeside var såkaldt ulovlige anprisninger. Før da havde Fødevarestyrelsen ifølge Mads Lønnberg altid givet Nøddebazaren.dk en glad smiley uden anmærkninger for mærkning og information.

- Meget uskyldige


Ifølge bødeforlægget fra Fødevarestyrelsen er det blandt andet følgende formuleringer, der ulovligt har givet indtryk af forebyggelse og behandling og sygdomme:

- Blåbær: De blå mirakelbær bliver blåbærrene ofte kaldt, da flere undersøgelser peger på, at bærrene har en helbredende effekt.
- Gojibær: Udover at være næringsrige har gojibær i årtusinder været brugt som ingrediens i traditionel kinesisk medicin.
- Hasselnødder: De bugner af bl.a. E-vitamin, som kan beskytte os mod forskellige sygdomme.

Mads Lønnberg gik straks da han fik bødeforlægget ind og ændrede beskrivelserne på hjemmesiden, men han er stadig voldsomt uenig og nægter at betale bøden for de oprindelige beskrivelser.

- De er i min optik meget uskyldige, og lignende beskrivelser kan findes i mange supermarkeder. Fødevarestyrelsen har jo også selv haft dem godkendt i cirka tre år, indtil deres rejsehold pludselig tog sagen i egen hånd og uden varsel gav mig en stor bøde og truede mig med politianmeldelse, siger han til Food Supply.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094