23948sdkhjf

- Forstå din forbruger og få succes med produkterne

Workshop i Aarhus skal klæde fødevarevirksomheder på til fremtiden
Hvis man forstår forbrugeren, har man større chance for at få succes med nye produkter.

Det er tanken bag en workshop, som bliver afviklet i Aarhus tirsdag 4. oktober med FoodNexus Nordic som arrangør. På workshoppen bliver deltagerne blandt andet klogere på, hvad fremtidens forbrugere ønsker sig, og de får gode fif til, hvad de kan gå hjem og gøre i deres næste innovationsforløb.

- Hvis man forstår sine forbrugere bedre, så får man simpelthen et bedre produkt. Fødevarevirksomheder skal i langt højere grad involvere kunder og især forbrugere i deres udviklingsprocesser, fastslår René Damkjer, der er konsulent for fra FoodNexus Nordic, og som står for workshoppen.

- Den viden, man kan få om forbrugernes ønsker, kan man som producent bruge som salgsargumenter over for eksempelvis supermarkeder, når varerne skal sælges, påpeger han.

Workshoppen, som også byder på en række oplæg fra folk med fingeren på pulsen, bliver det allerførste arrangement i Aarhus Central Food Market. Det åbner 1. oktober i og uden for Aarhus Hallen midt i Aarhus.

Programmet for dagen kan ses her:
Få forbrugeren i centrum

FoodNexus Nordic er en del af et europæisk konsortium, der i fællesskab forbereder et “Knowledge and Innovation Community” (KIC), som gennem fælles uddannelse og innovationsaktivitet kan gøre fødevarebranchen klar til fremtiden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079