23948sdkhjf

Er større virksomheder mere succesfulde end mindre?

Ny analyse peger på 10 succesfaktorer
Hvad opfatter de danske fremstillingsvirksomheder som det vigtigste i det kommende årti, og hvad der skal til for at få succes?

Det forsøger McKinsey og Dansk Industri at give svaret på i en ny rapport. Som baggrund har man undersøgt mere end 225 danske fremstillingsvirksomheder i Dansk Industri, og undersøgelsen viser, at der ikke kun er én faktor, der skaber succes. Analysen peger i stedet på 10 succesfaktorer.

Det indikerer, at opskriften på succes langt fra er simpel, men til gengæld peger analysen på en række mønstre, der går igen hos succesfulde virksomheder. Det handler blandt andet om at satse på eksport, sætte fokus på innovation og udvikle kundespecifikke løsninger. Faktisk mener virksomhederne, at kundespecifikke løsninger vil få stor betydning i fremtiden.

På to gå-hjem-møder kan interesserede få et dybere indblik i rapporten. Der er møde i Glostrup 22. september og Kolding 5. oktober.

Store eller små?

I Kolding 5. oktober kan man blandt andre møde partner Johannes Lüneborg, McKinsey & Co., der vil give svar på, om større virksomheder er mere succesfulde end mindre. Han kommer også ind på, hvilken rolle innovation og eksport spiller, og om det er mest profitabelt at betjene store eller små kunder.

Væksten skal findes på eksportmarkederne, men hvordan udvælger man nye markeder og får succes på dem? Og hvordan finder man de rigtige partnere? Anders Kjøller fra Dansk Industri introducerer på dagen en række eksportværktøjer, der kan hjælpe virksomheder godt i gang med en eksportstrategi. Der er især fokus på det tyske marked.

Alle er velkomne, men seminaret henvender sig primært til direktører og andre ledende medarbejdere i fremstillingsvirksomheder.

Man kan tilmelde sig på DI's hjemmeside , og ellers er man velkommen til at kontakte Sabrina Vestergaard, konsulent hos DI på telefon 33 77 33 55, hvis man har spørgsmål til rapporten.

Læs hele rapporten på DI’s hjemmeside.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125