23948sdkhjf

Fiskeriets omsætning er den højeste i 10 år

For første gang i de seneste 10 år har de danske fiskere formået at have en samlet bruttoomsætning på over 2 milliarder kroner i løbet af årets første 8 måneder.

Det skriver Fiskeri Tidende.

Omsætningsrekorden er helt præcist på 2,26 milliarder kroner, mens den tidligere rekord blev sat så sent som sidste år med en samlet bruttoomsætning på lige under 2 milliarder kroner.

Det viser tal fra NaturErhvervstyrelsen, som Fiskeri Tidende har set nærmere på.

Konsumfiskeriet stormer frem
Rekordomsætningen i årets første otte måneder skal findes i en stor fremgang i konsumfiskeriet. I årets første 8 måneder lyder omsætningen i konsumfiskeriet på knap 1,8 milliarder kroner - en stigning på 31 procent i forhold til sammen tidsrum sidste år.

Det er markant bedre priser, der har skubbet omsætningen i konsumfiskeriet i vejret. I år har den gennemsnitlige kilopris på konsumfisk ligget på 10,10 kroner, hvilket er det højeste prisniveau i de seneste 10 år.

Til sammenligning var den gennemsnitlige kilopris sidste år på 8,36 kroner. Den laveste gennemsnitlige kilopris på 7,69 kroner var i 2009, men også i 2014 var prisen med 7,99 kroner under de 8 kroner.

Industrifiskeriet halter bagefter
De meget gode omsætningstal for i år er ikke mindst bemærkelsesværdige, fordi de dækker over, at der i år mangler en bruttoomsætning på mere end 200 mio. kroner fra tobisfiskeriet.

Bruttoomsætningen i industrifiskeriet er faldet fra 603,6 mio. kroner sidste år til 454,9 mio. kroner i år. Et fald på 25 procent.

Industrifiskerne kan dog finde trøst i, at i år ikke er det ringeste år i de seneste 10 år. I 2012 lød omsætningen efter otte måneder på bare 233 mio. kroner. Industriomsætningen i år er faktisk den femtebedste i de seneste årti.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094