23948sdkhjf

Dansk madspilds-app hitter i Europa

Det danske startup Too Good To Go som startede for under et år siden har nu over 600.000 aktive brugere som dagligt er med til at reducere madspild i seks europæiske lande.

Over 400 forretninger har i dag tilmeldt sig Too Good To Go's ordning, hvor man blandt andet kan hente overskudsmad fra buffet- og sushirestauranter i takeaway-bokse
samt en blandet pose med brød og kager fra bagere. Ud af de 600.000 brugere på Too Good To Go-appen i Europa befinder næste halvdelen af dem sig i Danmark.

Hvis man spørge de unge iværksættere bag madspilds-appen Too Good To Go er dagene talte for udsmidning af mad der sagtens kunne være blevet solgt videre:

- Danskerne har virkelig taget konceptet til sig, fornemmer vi allerede nu, og vi glæder os til at det snart er spredt ud i hver enkelt stor- og landsby i Danmark, siger Klaus Pedersen, medstifter af Too Good To Go.

- Vi håber at dette kan skabe en ny mentalitet både blandt fødevarebutikkerne, så som restauranter, bagere og supermarkeder, men helt klart også blandt forbrugerne. Dette er noget vi håber at kunne indvirke på i det lange løb, fortsætter han.

Man regner med, at 25-30% af verdens menneskeskabte CO2-udledninger skyldes forbruget af mad, og derfor kan det have en kæmpestor betydning for os i fremtiden at vi har fokus på netop nu at mindske madspild. Too Good To Go er derfor stolte af de milepæle de allerede har rundet:

- På under et år er der gennem Too Good To Go blevet solgt cirka 260.000 måltider, som ellers ville være blevet smidt ud. Dette svarer til en formindskelse på ca. 430 ton CO2. Alene Danmark står for mere end 50% af de måltider der er blevet solgt gennem Too Good To Go-appen. Vi kan næsten ikke andet end glæde os til at se hvad
fremtiden bringer, og vi er spændte på hvor meget mere vi kan gøre for miljøet med støtte fra den danske befolkning, Udtaler Yalda Ghaznavi Tabrizi kommunikationsansvarlig.

I dag kan man købe overskudsmad igennem Too Good To Go i over 100 britiske forretningen og ligeledes kan man bruge appen i Norge, Tyskland, Frankrig og Schweiz som også sniger sig deropad med over 800 forretninger tilmeldt samlet.

- Da vi startede i England var vi af den overbevisning at konceptet mere eller mindre kunne implementeres direkte fra det vi kender i Danmark. Dog fandt vi hurtigt ud af at f.eks. i London lukker nogle forretninger først midt om natten, hvilket gør det svært at sælge videre til "almindelige kunder". Ligeledes viste det sig at konceptet bagere som
vi kender det fra Danmark ikke rigtig findes, siger Stian Olesen, medstifter af Too Good To Go.

Der var derfor brug for lokale kræfter som kendte til kulturen og forstod de engelske fødevareforretningers arbejdsgange samt de britiske forbrugeres vaner. Herudaf startede et samarbejde med to britiske samarbejdspartnere, Chris og Jamie, der skulle vise sig at blive startskuddet til et spændende britisk eventyr.

Selvom de unge iværksætter har planer om at ekspandere konceptet til flere lande har de dog stadig stor fokus på Danmark og på de fem europæiske lande som de allerede er i lige nu.

Hvad er Too Good To Go?
- Konceptet går i alt sin enkelthed ud på, at i stedet for at smide det mad ud som er i overskud, så kan forbrugere igennem Too Good To Go-appen købe det overskydende mad til spotpris, og hente det lige inden lukketid. Det er derfor både til fordel for fødevareforretningerne som tjener på det der før var tabt, kunderne der får et billigt måltid og vigtigst af alt er det en vigtig håndsrækning til miljøet.

- I Danmark smider vi årligt over 700.000 tons mad ud der kunne være blevet indtaget eller på anden vis genanvendt, og en stor del af dette spild kommer fra restauranter, hoteller, og fødevareforretninger.

Fakta - Too Good To Go - To Good To Go som hjælper restauranter og fødevareforretninger med at mindske madspild, har på under et år fået over 500.000 aktive brugere spredt over 6 europæiske lande.- Alene i Danmark har ca. 300.000 brugere hentet Too Good To Go-appen.- To Good To Go, som hjælper restauranter og fødevareforretninger med at mindske madspild, har på under et år fået over 600.000 aktive brugere spredt over 6 europæiske lande.- Siden firmaets start har Too Good To Go reduceret 315 tons mad fra at ende i skraldespanden.- Over 400 fødevareforretninger er med i Too Good To Go i Danmark.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078