Kriseguide til farlige fødevarer
Virksomheder er pressede og uerfarne, når de står med en møgsag. Ny guide skal hjælpe dem bedre på vej
Listeria i rullepølse er et eksempel på en farlig fødevare. Arkivfoto: Bo Lehm
Det er nogle af de sager, der i den senere tid har ført til tilbagetrækning af fødevarer i Danmark, og det system skal nu gøres mere effektivt, så virksomheder får nemmere ved at handle hurtigt og rigtigt, når de står med et problem. Typisk har virksomhederne ingen erfaring ud i den slags sager, og derfor har Fødevarestyrelsen lavet en digital vejledning i tilbagetrækningssager. Trin for trin guider den virksomhederne igennem de mange led, der skal være styr på. For eksempel hvordan man kontakter myndigheder, kunder og medier.
- Vi håber, at vejledningen kan være en støtte til virksomhederne i en presset situation og dermed et bidrag til at sikre, at farlige fødevarer, foder og fødevarekontaktmaterialer hurtigt kan komme væk fra hylderne, siger Nikolas Hove, beredskabschef i Fødevarestyrelsen.
Han mener, at tilbagetrækninger hidtil er gået hurtigt nok, men erfaringsmæssigt har virksomhederne svært ved at håndtere situationen. Fordi de heldigvis sjældent eller aldrig oplever at skulle trække en farlig vare tilbage fra markedet.
Årets mest omtalte tilbagetrækningssag drejer sig om firmaet Inno Pharma fra Vejle, der havde udsendt d3-vitamindråber, der viste sig at have et indhold af d3-vitamin mange gange højere end det, der stod på flasken. Her var myndighederne helt oppe på dupperne og gik ind for at hjælpe virksomheden med at få budskabet ud, så også kunder, som eventuelt ikke havde hørt om sagen i sommerferien, blev klar over faren for overdosering.
Men mange tilfælde er mindre opsigtsvækkende. For eksempel manglende dansk mærkning med allergener på udenlandske produkter.
Tilbagetrækning sker da også forholdsvis sjældent. De 100-200 sager på årsbasis skal ses i lyset af, at Fødevarestyrelsen gennemfører 40-50.000 kontrolbesøg fordelt på 50.000 danske virksomheder, og desuden er virksomhederne i det daglige underlagt et egenkontrolprogram med strenge krav til eksempelvis hygiejne, for ellers kan det udløse sure smileys.
Hos Urtekram i Mariager er der opbakning til styrelsens nye initiativ.
- Vi har haft flere sager med tilbagetrækning, og man bliver altid lidt i tvivl, om man har gjort det godt nok, og om der er kommet nye regler siden sidst. Derfor er det fint med en tjekliste, som vi kan bruge til at supplere vores egen vejledning, når et produkt skal trækkes tilbage, siger innovations- og kvalitetschef Lene Iversen.
Hun erkender, at for en virksomhed kan det være udfordrende også at skulle håndtere pressen i en presset situation, når man helst bare vil lægge sagen bag sig. Men det nytter ikke, erkender hun. Hos Urtekram er det for eksempel en fast instruks, at tilbagetrækning af en vare meddeles til Ritzaus Bureau.
