23948sdkhjf

Oliefirma på nye hænder

Par har købt Morsø Oliemølle og har nye produkter på vej
Rapsolien fra Morsø Oliemølle får inden længe selskab af krydderolier, og flere nye produkter er så småt i støbeskeen.

Et nyt produkt er dog allerede lanceret. I samarbejde med Spøttrup Bigård har Morsø Oliemølle lavet en honningsæbe med rapsolie.

Det fortæller 43-årige Carsten Fomsgaard Nielsen og 48-årige Anni Dahl Knudsen, der 1. juni overtog Morsø Oliemølle.

Han er biolog og har indtil overtagelsen arbejdet hos Dansk Skaldyrcenter, hvor han nu er tilknyttet på timebasis, mens hun arbejder med salg, marketing og indkøb hos CN Agro.

- Vi hørte i foråret, at firmaet var til salg. Vi havde længe tænkt på at prøve at blive selvstændige. Vi så det som en spændende mulighed, siger parret.

- Det var produktion på baggrund af rene råvarer, der lød tiltalende. Og så er det en virksomhed med et godt lokalt produkt. Vi syntes, at det var en skam, hvis den lukkede, uddyber Carsten Fomsgaard Nielsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094