Røntgen kan afgøre kødkvaliteten
Stråler kan også hjælpe med at optimere råvareforbruget og smagsdifferentiere produktet
Set fra luften minder MAX IV-anlægget om en mindre udgave af CERN i Shcweiz. Foto: Roger Eriksson, ESS
Og kan man stabilisere mælkeproteinpartiklerne i syrnede mælkeprodukter, så forbrugeren oplever et mere appetitligt og ens produkt?
Det er to eksempler på, hvordan materialeforskning kan være med til at skabe øget værdi på bundlinjen - enten i form af differentierede produkter eller bedre udnyttelse af råvaren.
Røntgenkilden på det nyåbnede MAX IV i Lund - den hidtil kraftigste på kontinentet - er nemlig så intens, at man kan studere ændringerne i råvarens mikrostrukturer, mens de sker - eksempelvis når en mayonnaise emulgerer.
- Det kan være et meget stærkt værktøj til at optimere sine ingredienser eller sit produkt, lyder det fra Manja Annette Behrens, der er konsulent på Teknologisk Instituts Life Science-afdeling.
Datacenter i København
Ifølge Big Science.dk, der formidler kontakt og projekter mellem danske virksomheder og storskala-forskningsanlæg som MAX IV, har ingen danske virksomheder brugt den svenske røntgenkanon endnu.
Men flere fødevarevirksomheder herhjemme har allerede benyttet sig af lignende røntgenteknologier på andre anlæg rundt om i Europa.
For eksempel ingrediensvirksomheden Dupont, der har anvendt røntgen- og neutronteknologi til at blive klogere på, præcist hvordan naturlige biopolymere kan stabilisere mælkeproteinpartiklerne i syrnede mælkeprodukter, så man får et mere ensartet produkt.
Eller DMRI - det tidligere Slagteriernes Forskningsinstitut, der i dag er en del af Teknologisk Institut - som forsker betydeligt i røntgenskanninger af kød. Indtil nu har man sendt prøver til røntgenfaciliteter i Frankrig og Schweiz, men seniorkonsulent Lars Bager Christensen har tidligere udtalt, at åbningen af MAX IV lige på den anden side af Øresund naturligvis giver helt nye muligheder.
MAX IV er ikke det eneste potente forskningsanlæg, der er på vej i Lund. Efter planen åbner i 2023 det 1,9 milliard kroner dyre neutronanlæg ESS - European Spallation Source - for eksterne forskere. Her betaler Danmark 12,5 procent af gildet. ESS’ datacenter bliver placeret i København.
