23948sdkhjf

Kæmpestor røntgenkanon klar til at hjælpe fødevareproducenter

Svensk nyskabelse bliver snart tilgængelig for danske virksomheder, som vil kigge ind i produkterne
Åbningen af røntgenkildeanlægget MAX IV i Lund i Sverige har potentialet til at bringe danske fødevarevirksomheder op i materialeforskningens superliga, når der bliver mulighed for at komme tæt på nanopartikler.

Det mener i hvert fald Manja Behrens, der er konsulent i Teknologisk Instituts Life Science-division, og som med en forskningsbaggrund inden for nanoteknologi har et indgående kendskab til de øvrige storskala-forskningsanlæg inden for røntgen og neutronspaltning i Europa.

- Vi ser det som en kæmpestor mulighed for danske virksomheder. Især for fødevareindustrien vil det give muligheder for at relatere den følelse, man får i munden af at spise en is eller en ost, med den mikroskopiske struktur, som råvaren egentlig har, siger Manja Behrens.

MAX IV er den hidtil kraftigste røntgenkilde i Europa og kan anvendes til materialeforskning inden for både fødevarer, bioteknologi, lægemidler og tung industri.

- Jeg kan godt lide at se det som en meget, meget stor form for mikroskop, der benytter sig af røntgen til at kigge enten igennem materialer eller kigge ind i materialer. Og det kan så være alt fra hårde materialer som metaller og bløde materialer som is eller stivelsesprodukter, forklarer Manja Behrens.

Via MAX IV’s kraftige røntgenkilde kan man komme helt ned på mikro- og nanoniveau og se, hvordan eksempelvis stivelsesmolekylerne i en yoghurt opfører sig, hvilket man typisk ikke kan med traditionelt laboratorieudstyr.

Mangler specialister og viden

MAX IV-faciliteterne er stadig så nye, at man ikke har åbnet for industrielle brugere endnu. Men fra andet halvår 2017 vil udenlandske virksomheder kunne søge om både at købe stråletid og opnå gratis stråletid, oplyser MAX IV.

Prisen er ikke fastlagt endnu, men den vil flugte med priserne på andre storskala-forskningsanlæg i Europa.

Teknologisk Institut er p.t. - i samarbejde med blandt andre Big Science.dk og universiteterne - ved at etablere en organisation, der kan rådgive de danske virksomheder om mulighederne i MAX IV og hjælpe dem med at få foden indenfor.

- Vores opfattelse er, at der er mange virksomheder, som sidder og har brug for de her faciliteter, men som mangler specialisterne og den nødvendige viden til at kaste sig ud i det, siger Manja Behrens.

Læs Food Supply Magazine gratis: http://www.e-pages.dk/aller/530/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109